luk
Foto: Carsten Lundager

Cyklister og gående rejser gratis


Regeringens sommerpakke betyder, at du kan komme med færgen til Anholt gratis hele juli måned som gående passager eller med cykel.

Sådan får du en gratis billet:

  • Køb din billet online på vores hjemmeside. (det er ikke muligt at købe ved vores ekspedition)
  • Når du har gennemført din rejse, får du automatisk pengene tilbage på dit betalingskort – uden at du behøver at foretage dig yderligere.

Det bliver altså ikke muligt at købe billetter ved vores ekspedition på Anholt eller i Grenaa – hverken på betalingskort eller med kontanter.

Også cyklende og gående, som før regeringens sommerpakke har booket billetter til juli 2020, vil få deres penge tilbage, når de har gennemført deres rejse, og dermed rejse gratis. Bemærk venligst, at hvis man har købt billet på vores kontor med betalingskort eller kontant, skal man henvende sig på kontoret for at modtage tilbagebetalingen.


Obs: Gælder kun almindelige cykler – ikke større cykler, som f.eks. ladcykler.