luk

Rejs gratis med Anholtfærgen
som gående, cyklist eller i bil med handicapkort

Regeringen har igen i år lavet en sommerpakke, der gør færgerejser i Danmark gratis for gående, cyklister samt for biler med handicapkort.

Du kan som passager fra Grenaa til Anholt og retur booke gratis færgebilletter alle ugens dage i perioden fra 16. august frem til 30. september 2021.

Husk at booke billetten – pengene får du automatisk retur

For at kunne rejse gratis skal du købe din billet online på vores bookingportal: https://anholt-ferry.teambooking.dk

Billetter til biler med handicapkort skal bookes og betales telefonisk via vores ekspeditionskontor i Grenaa på telefon: 86 32 36 00. Da kapacitet på køretøjer på Anholtfærgen er begrænset, kan der kun købes plads til 2 køretøjer pr. afgang efter først til mølle princippet.

Når billetten efterfølgende bliver tjekket ind på rejsedagen, bliver beløbet automatisk tilbageført til betalingskortet.

I tilfælde af at du allerede for længe siden har booket og betalt en rejse i ”gratis-perioden”, vil det betalte beløb ligeledes blive tilbageført, når din billet er registeret på rejsedagen.

Ekstra personbilletter

I forbindelse med indgåelsen af aftalen om sommerpakken skal der fastsættes et loft af antallet af gratisbilletter pr. afgang, således at lokale beboeres adgang til færgerne sikres.

Derfor udbyder vi i perioden 16. august frem til 30. september 2021 15 personbilletter til sædvanlig pris.

Billetterne kan bookes ved direkte henvendelse til vores ekspedition i Grenaa på telefon: 86 32 36 00.

Valg af tilskudsperiode

Med valget af tilskudsordningen håber Grenaa - Anholt Færgefart at kunne sprede de mange glade gæster over en længere periode.

Valget af tilskudsperioden er taget i dialog med Sæsonerhverv Anholt samt Anholt Borgerforening og er baseret på erfaringerne fra sidste års sommerpakke, hvor kapaciteten på øen i juli blev udfordret.

Vi håber dermed at være med til at sikre, at flest mulige får en fantastiske god oplevelse på dejlige Anholt – øen midt i Kattegat.

Tilmeld nyhedsbrev

Du kan til enhver tid afmelde dig i bunden af de nyhedsbreve, du modtager fra os.
Obs. tjek om mailen ryger i spamfilteret.

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp's privacy practices here.