luk

Grenaa-Anholt Færgefart søger en befaren skibsassistent til sommerafløsning

 

 

Du vil komme til at indgå i vores team af medarbejdere på M/F Anholt, som dagligt betjener færgens kunder samt fragter gods til og fra øen i Kattegat.

Arbejdsopgaverne består bl.a. af:

  • Håndtering af lastning og losning af biler samt gods, herunder surringsarbejde.
  • Runderinger og deltagelse i øvelser.
  • Rengøring samt vedligehold om bord herunder deltagelse under værftsophold.

Din profil

Vi forventer, at du som minimum besidder følgende certifikater:

  • Kvalifikationsbevis som Befaren Skibsassistent.
  • Vagtholdsbevis (STCW II/4).
  • Grundlæggende Søsikkerhed (A-VI/1-1).
  • Brandbekæmpelse/Røgdykkerbevis (STCW VI/2-2).
  • Gyldigt Sundhedsbevis (Blå bog).

Følgende certifikater vil være en fordel:

  • Betjening af Redningsbåde, - Flåder og MOB-både (A-VI/2-1).
  • Fast Rescue Boat FRB (STCW VI/2-2).
  • GMDSS (ROC).
  • Passagerskibskursus §5.
  • Farlig Gods.
  • Kørekort Kat. B.

Vi lægger vægt på, at du er serviceminded, har et godt humør, samt evnen til at omgås andre mennesker med individuel respekt.

Vi tilbyder et team med gode kolleger, et lille rederi med indflydelse på din egen hverdag, tjenestebolig på øen under tørn, et attraktivt sted at bo og arbejde fra.

På øen har vi bl.a. Brugsen, børnehave & skole, forsamlingshus, fast ø-læge og kirke.

Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingen er tidsbegrænset på 3 måneder med mulighed for efterfølgende fastansættelse.
Arbejdstiden er baseret på 160,3 timer pr. måned og består af dagvagter i en 1:1 tørn.
Som udgangspunkt arbejder man 2 uger og har så 2 ugers fri.
Færgen er hjemmehørende på Anholt og overnatter på øen.
Lønnen fastlægges i henhold til gældende overenskomst mellem Norddjurs Kommune og FOA samt dine kvalifikationer.
Ved spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefskipper Andreas Wandel på telefon 50 93 78 10 eller pr. mail: chefkaptajn@anholtfergen.dk

Skriftlig ansøgning med CV og evt. referencer bedes sendt til:
Grenaa-Anholt Færgefart

att.: Andreas Wandel
Færgevej 1
8500 Grenaa
eller på e-mail: chefkaptajn@anholtfergen.dk

Ansøgningsfrist: hurtigst muligt

Mere om Anholt

Ø-livet på Anholt kan noget helt særligt: Den særegne natur, roen og det enkle liv er nogle af Anholts kendetegn. Øen har et aktivt lokalsamfund, og både borgere og erhvervsliv står klar til at byde dig/jer velkommen. Der er ca. 130 faste beboere på Anholt, og øen har blandt andet egen børnehave, skole, læge og præst. Øen er fuld af liv om sommeren og fred og ro om vinteren.

Du kan læse mere om Anholt her:

Tilmeld nyhedsbrev

Du kan til enhver tid afmelde dig i bunden af de nyhedsbreve, du modtager fra os.
Obs. tjek om mailen ryger i spamfilteret.

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp's privacy practices here.